minkavl og minksagen

Mink opdrættes som ræve i bure i åbne haller, således at dyrene altid er udsat for udetemperaturen og årstidernes skiftende lys. Deres foder består af fiskeaffald, småfisk, slagteaffald, korn samt vitamintilskud. Det våde foder (vandindhold ca. 70 procent) fremstilles på fodercentraler og leveres daglig i tankvogne til farmene.

I farme er kuldene i snit på seks til syv unger, der fødes omkring 1. maj. Syv uger gamle fravænnes ungerne og placeres i bure, hvor de opholder sig, til de er pelsmodne sidst i november. Pelsningen foregår på farmene, hvor skindet krænges af det aflivede dyr, skrabes for fedt på lædersiden og derefter tørres. Inden pelsning sorteres dyrene efter blandt andet skindkvalitet og størrelse.

I 2019 var der 792 minkfarme i Danmark med i alt 2,5 mio. avlsdyr. De fleste farme lå i Jylland med det største antal i Holstebro Kommune. Skindene blev solgt på pelsauktion. I 2019 blev der produceret 12,5 mio. minkskind i Danmark. Da Danmark både har importeret minkskind til videresalg og har haft skind på lager, har den samlede eksport været langt højere end den årlige hjemlige produktion. I 2019 eksporterede Danmark således 24,5 mio. skind til en samlet værdi af 4,9 mia. kr.

Coronaviruspandemien i 2020 blev dødsstødet for den store danske minkproduktion. I efteråret 2020 opdagede man en særlig mutation af COVID-19, cluster 5, som spredte sig fra mink til mennesker. Da sundhedsmyndighederne frygtede, at mutationen kunne forringe effekten af de daværende vacciner, besluttede regeringen, at samtlige danske mink skulle aflives. Samtidig blev der indført et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark. I december 2021 blev forbuddet forlænget, så det også gjaldt hele 2022.

Forløbet omkring beslutningen om aflivningen har været genstand for granskning i Minkkommissionen.

• minksagen
• mårfamilien