Den nordamerikanske mink (Neogale vison), hvis skind kaldes nertz, er uovertruffen som skinddyr. Pelsen er fin, blød, silkeagtig og meget holdbar. Gennem avlsarbejde er der frembragt en række nye farver, således at der foruden vildformens sorte eller mørkebrune skind findes hvide, beige, grå og blå typer.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet mink betegnede tidligere europæisk mink (Mustela lutreola), der har været udbredt i det østlige Østersøområde. Det er spredt til Skandinavien med pelshandelen, i sidste ende sandsynligvis af finsk-ugrisk oprindelse og beslægtet med ungarsk menyét 'væsel'.
Da den nordamerikanske minks levevis og forplantning er tilpasset Nordkalottens kolde klima og skiftende lys, findes de fleste minkfarme i USA, Canada, Rusland og de nordiske lande. Farmopdræt begyndte for alvor i mellemkrigstiden.
Kommentarer (2)
skrev Torben Christiansen
Minkavl trænger til en opdatering. Det gælder også på tværs i encyklopædien, fx minkavl i bestemte kommuner. Minkkommissionen mangler som opslagsord og artikel.
svarede Jørgen Nørby Jensen
Tak for din kommentar. Når vi har fået tilknyttet fagansvarlige for områderne, vil vi bede dem opdatere relevante artikler.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.