Høyre

Høyre dannede regering i årene 1889-1891 og 1893-1895 under Emil Stang, i årene 1895-1898 og 1903-1905 under Francis Hagerup og i årene 1912-1913 under Jens Bratlie.

Høyre dannede atter regering 1920-1921 og i 1923 under Otto B. Halvorsen samt 1926-1928 under Ivar Lykke. Partiet søgte i mellemkrigstiden at skabe en borgerlig samling. C.J. Hambro var fra midten af 1920'erne den betydeligste høyrepolitiker og partiets formand i perioderne 1928-1934 og 1945-1954. Efter 2. Verdenskrig fik Høyre ved flere valg omkring 20 % af stemmerne.

Under ledelse af John Lyng blev der i 1960'erne igangsat en modernisering af partiet. Samarbejdet med de øvrige borgerlige partier blev styrket, og Lyng var i 1963 regeringsleder og fra 1965 til 1971 udenrigsminister i borgerlige flertalsregeringer. En højrebølge i norsk politik fra midten af 1970'erne betød stærk fremgang for partiet, som i 1981 fik sit bedste valg i mere end 50 år med 31,7 % af stemmerne. Efter at have stået i spidsen for en ren Høyreregering i årene 1981-1983 dannede Kåre Willoch 1983-1986 en borgerlig koalitionsregering, og 1989-1990 blev der atter dannet en borgerlig koalitionsregering, denne gang under ledelse af Høyres Jan P. Syse.

Partiets vælgertilslutning faldt i begyndelsen af 1990'erne, og ved valgene i 2005 og 2009 var Fremskrittspartiet større end Høyre. Efter en fremgang ved valget i 2001 oplevede partiet i 2005 det dårligste valg nogensinde med en stemmeandel på 14,1 %. Ved valget i 2009 opnåede partiet igen en fremgang, idet det fik 17,2 % af stemmerne.

Ved valget i 2013 opnåede partiet i lighed med hele den borgerlig blok en betydelig fremgang; Høyre fik denne gang 26,8 % af stemmerne. Partiet kunne efterfølgende sammen med Fremskrittspartiet danne regering; Erna Solberg blev ny statsminister. Partiet gik lidt tilbage i 2017 med 25 % af stemmene, men mistede flertallet ved valget i 2021, da partiet kun fik 20,6 %.

Ved lokalvalgene i 2023 blev Høyre for første gang Norges største parti og fik 25,5 % af stemmerne. Høyre fik også magten i lokalstyret i de fire største byer Oslo, Bergen, Trondheim og Stavanger.

Solberg var statsminister i årene 2013-2021, først med en regering af Høyre og Fremskrittspartiet (2013-2018), derefter med Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre (2018-2019), og derefter for en flertalsregering med Høyre, Fremskrittspartiet, Venstre og Kristelig Folkeparti (2019-2020). Fra 2020 til 2021 bestod regeringen af Høyre, Venstre og Kristelig Folkeparti.

Stortingsvalget i 2025 blev en katastrofe for Høyre, som kun fik 14,7 % af stemmerne, ogpartiet gik tilbage fra 36 til 24 mandater. Partiet blev præget af, at Arbeiderpartiet og Fremskrittspartiet fremstod som hovedmodstanderne, og partiet havde også en dårligvalgkamp. Etter valgnederlaget erklærede Erna Solberg, at hun ville gå af som partileder på landsmødet i 2026.

• Norges politiske partier
• Norges forfatning
• mandatfordelingen i Stortinget efter 1945