Erna Solberg

Ved valget i 2013 opnåede Høyre en betydelig fremgang, og Erna Solberg overtog statsministerposten fra Arbeiderpartiets Jens Stoltenberg. Hun var herefter leder af en borgerlig regering bestående af partierne Høyre og Fremskrittspartiet med Venstre og Kristelig Folkeparti som støttepartier.

Ved valget i 2017 gik alle fire partier tilbage, men regeringen fortsatte. Den blev i januar 2018 udvidet med Venstre og i 2019 med Kristelig Folkeparti. I januar 2020 forlod Fremskrittspartiet regeringen.

Valget i 2021 blev et stort nederlag for Høyre og Solberg, som gik tilbage med over fire procentpoint og kun fik 20,4 % af stemmerne. Solberg-regeringen måtte gå af og blev i oktober 2021 erstattet af en regering under ledelse af Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet.

Ved lokalvalget i 2023 fik Høyre med Solberg i spidsen 25,5 % af stemmerne. Blot få dage efter valget kom det frem, at Solbergs mand havde spekuleret i aktier i den periode, hvor hun var statsminister. Manden havde holdt spekulationerne skjult for sin kone, og Solberg har formentlig været inhabil i en række sager uden at have været klar over det. Sagen blev en stor politisk belastning for Solberg.

Det er uklart, hvor stor betydning aktiespekulationssagen havde for Solbergs sidste valgkamp som partileder i 2025. Men Høyre fik et elendigt valg med blot 14,7 % af stemmerne – det næstdårligste resultat nogensinde – og 24 mandater i Stortinget (en tilbagegang fra 36). Etter valgnederlaget bekendtgjorde Erna Solberg, at hun ville trække sig som partileder på landsmødet i 2026.

Erna Solberg var statsminister i otte år i en vanskelig tid, bl.a. under coronapandemien. Hun vandt valgene i 2013 og 2017 og gjorde Høyre til landets største parti ved lokalvalget i 2023. Samtidig var hun partileder i Høyres to dårligste valg i historien (2005 og 2025).