Seksuel orientering er en ung eller voksen persons seksuelle tiltrækningsmønster, sædvanligvis baseret på, hvilket køn vedkommende overvejende føler sig erotisk tiltrukket af.
En persons seksuelle orientering manifesterer sig sædvanligvis i puberteten, hvor voksenseksualiteten gradvist udfoldes. Men selvom mange mennesker opfatter deres seksuelle orientering som et integreret og stabilt personlighedstræk, kan seksuelle præferencer ændre sig over tid, efterhånden som ens erfaringshorisont og selvstændighed vokser. Desuden er seksuel orientering ofte – skønt ikke altid – tæt sammenvævet med ikke-seksuelle, romantiske følelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.