margay

Margayen tilhører slægten Leopardus, der omfatter de fleste syd- og mellemamerikanske katte, heriblandt ozelotten og oncillaerne.

Den har en hoved-og-kropslængde på 43-79 cm, en halelængde på 23-52 cm og en vægt på 2,3-4,9 kg. Som det er normalt blandt katte, er hannerne større end hunnerne. Forskellen er dog meget lille, og margayen er en af to katte, hvor kønnene er nogenlunde lige store (den anden er rødhovedet kat).

I udseende minder den om den større ozelot og de mindre oncillaer, men er kendetegnet ved at have relativt større øjne, længere hale og større poter samt af en hvirvel af fremadpegende hår på nakken. Dens pels er tyk og blød. Grundfarven er typisk gul eller brun. Mønstret består af sorte til mørkebrune rosetter, dvs. sammensmeltede pletter. Der findes enkelte observationer af helt sorte (melanistiske) margayer.

Margayen betragtes som den muligvis bedste klatrer af alle kattearter. De store poter og den lange hale er begge tilpasninger til klatring. Halen fungerer som balanceorgan under klatring og kan desuden bruges til at korrigere retningen af spring, når margayen hopper fra gren til gren og træ til træ. Desuden er dens ankler på bagfødderne meget fleksible, hvilket gør den i stand til at vende bagfødderne bagud, så den kan klatre ned ad en træstamme med hovedet forrest og hænge fra en gren i blot én bagfod.

Margayen er vidt udbredt i troperne og subtroperne i Syd- og Mellemamerika, fra Uruguay i syd til Mexico i nord. Den forekommer hovedsagelig i 0-1.500 meters højde, men er blevet registreret i op til 3.000 meters højde i Andesbjergene.

Den er knyttet til skov i højere grad end nogen anden kat i Syd- og Mellemamerika og findes bl.a. i Amazonas og i Brasiliens atlantiske kystskov. Den kan dog også klare sig i mindre skovfragmenter i savanneområder.

Margayens føde består især af pattedyr som opossummer, egern, rotter, kaniner, agutier, pakaer og små aber, men den tager også gerne fugle og øgler. Den jager både på jorden og oppe i træerne.

Den er hovedsagelig nat- og skumringsaktiv, og typisk for katte lever den alene på nær hunner med unger. Den hviler sig oppe i træerne, men færdes en del på jorden.

Margayen forekommer i lav bestandstæthed i det meste af sit udbredelsesområde og ses sjældent.

Kattene i slægten Leopardus er kendetegnet ved at have længere drægtighed og få mindre kuld end andre katte af samme størrelse. Hunnen af margay går drægtig i 76-84 dage og får 1-2 killinger ad gangen.

Den højeste levetid, man har registreret for margayer, er 22 år i fangenskab.

• kattefamilien
• Leopardus