Den etiopiske ulv er et mellemstort hundedyr med rødlig pels og et karakteristisk hvidt mønster. I dag findes den kun i seks isolerede områder i Etiopiens højland, og den er et af verdens sjældneste medlemmer af hundefamilien. Den er specialiseret i at jage gnavere.
Canis simensis
Ethiopian wolf (engelsk)
Etiopisk ulv tilhører hundefamilien (Canidae) i rovdyrordenen (Carnivora). Den er en del af slægten Canis, der også omfatter bl.a. grå ulv og prærieulv.
Både i størrelse og proportioner minder etiopisk ulv om prærieulven. Den vejer 11-19 kg og har en hoved-og-kropslængde på 84-101 cm og en halelængde på 27-40 cm. Hannerne er ca. 20 % tungere end hunnerne. Den har lange ben, busket hale, brede, spidse ører og en lang, smal snude.
Pelsen er rødlig med markante hvide tegninger, bl.a. på kinderne, halsen, brystet og undersiden af halens basis samt i varierende grad på bugen og indersiden af benene. Pelsen er blød og kort, men isolerer nok til at holde ulven varm ned til -15 °C.
Arten er endemisk for Etiopiens højland, hvilket vil sige, at den kun findes her og ingen andre steder i verden. Den lever over trægrænsen i 3.000-4.500 meters højde i afroalpint græsland og hede.
En opgørelse fra 2024 anslog, at der findes ca. 454 voksne etiopiske ulve i naturen. De fordeler sig på 99 kobler i seks isolerede områder, deriblandt Bale Mountains og Simien Mountains. Disse sidste bastioner er også ved at skrumpe ind pga. indtrængende subsistenslandbrug. To bestande af etiopiske ulve er uddøde inden for de seneste to årtier.
Etiopisk ulv lever næsten udelukkende af dagaktive gnavere, der kan udgøre op til 96 % af dens føde. Den jager dog også harer, klippegrævling og antilopeunger og kan desuden æde ådsler. Når den jager gnavere, foregår det alene, men flere individer kan samarbejde om at jage antilopeunger.
Den etiopiske ulv kan bruge op til en time på tålmodigt at snige sig ind på gnavere. Når det drejer sig om gnavere, der lever under jorden, vil den dog ofte forsøge at grave sig ned til dem. Det gælder i særdeleshed, når den jager et af sine foretrukne byttedyr: den op til næsten et kilo tunge kæmpemuldvarperotte (Tachyoryctes macrocephalus). Ulven kan grave en meter ned i jorden og fuldstændigt blotlægge den store gnaveres hulesystem.
Etiopiske ulve er hovedsagelig dagaktive, hvilket skyldes, at de gnaverne, som de lever af, også er fremme om dagen. De sover i det åbne, rullet sammen og med snuden stukket under halen for at holde på varmen.
Etiopiske ulve er floklevende. Koblerne består af 3-18 voksne individer (i gennemsnit 6), der er sammen om at forsvare et territorium og ofte sover sammen. Medlemmerne i et kobbel samles til hilseritualer (et fænomen der også kendes fra afrikanske vildhunde) og grænsepatruljering ved daggry, omkring middag og sidst på dagen, men bryder op for at søge føde hver for sig om morgenen og tidligt på eftermiddagen.
I store kobler kan der være næsten dobbelt så mange voksne hanner som hunner. Hannerne i en flok er nært beslægtede, hvilket skyldes, at de bliver i det kobbel, som de er vokset op i. Modsat forlader nogle unge hunner flokken i toårsalderen og lever for sig selv i håbet om engang at opnå rollen som ynglende hun i et andet kobbel.
Etiopiske ulve hyler, så det kan høres på op til fem kilometers afstand.
I et kobbel er det typisk kun alfahunnen, der yngler. Blandt koblets hanner er hunnen kun interesseret i at parre sig med alfahannen. En undersøgelse har dog vist, at 70 % af en alfahuns parringer kan være med fremmede hanner uden for koblet. Søskende i samme kuld kan have forskellige fædre.
Drægtigheden varer 60-62 dage. Ungerne fødes i en hule under jorden eller mellem klipper. Man ved ikke, hvor mange unger hunnen føder ad gangen, men man har talt 2-7 hvalpe komme frem fra hulen efter tre ugers tid. I et studie, hvor man observerede 18 fødselshuler, fik hvalpene i otte af dem mælk fra endnu en hun ud over alfahunnen.
De første fire uger af hvalpenes liv er de helt afhængige af mælk. I de efterfølgende seks uger bliver mælken suppleret med kød. I denne periode opgylper alle flokmedlemmerne føde til hvalpene. Når de er ti uger gamle, holder hvalpene helt op med at drikke mælk og lever herfra udelukkende af føde bragt af hjælperne. Unger kan modtage føde fra de voksne, til de er et år gamle.
Den længste levetid, man har observeret i naturen, er 15 år. Normalt bliver etiopisk ulv dog kun 8-10 år gammel.
EU's præsident, António Costa, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er i Canada til topmøde den 29.-30. oktober. Det sker, efter EU i september åbnede for, at Canada kunne blive det første associerede medlem af EU.
Spanien har erklæret tre dages landesorg efter den katastrofale ulykke den 28. oktober, hvor indtil videre 68 personer er døde efter sammenstødet mellem to højhastighedstog.
Fire ud af ti børn i alderen 9-14 år ønsker ikke at aftjene værnepligt, når de bliver ældre. Det viser en ny undersøgelse lavet af DR.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.