Bjergskov, vegetation, der ligger under skovgrænsen i bjergområder. Mens afgrænsningen opad således er nogenlunde klar, er der ofte problemer med at definere bjergskovens nedre grænse. Bjergskoves artssammensætning ændres gradvis fra den nedre højdegrænse og opefter. Bestemmende for konkurrenceforholdene og hvilke arter, der dominerer i en given højde, er især nedbørsforhold og jordtemperatur. I subtropiske og tempererede bjerge kan man ofte erkende et antal skovbælter, der er karakteriseret ved hver især at være domineret af et mindre antal træarter. I sådanne tilfælde svarer rækkefølgen af skovbælter fra bjergets fod og opefter til den overordnede rækkefølge af vegetationszoner på jordoverfladen fra bjergets fod og mod koldere egne. Som tommelfingerregel kan man sige, at 100 m i højden svarer til 100 km mod en af polerne. I de fugtige tropiske bjergskove (bjergregnskove) er zoneringen i vegetationen mindre synlig. Det skyldes en stor mangfoldighed af træarter, der hver især har forskellige højdegrænser for deres forekomst. Nord for ca. 60° n.br. og syd for ca. 40° s.br. er det vanskeligt at foretage en præcis sondring mellem bjergskov og lavlandsskov.