Taiwans sprog

Det mest talte sprog i Taiwan er kinesisk mandarin, som i Taiwan kaldes guoyu 'nationalsproget'. Det tales af ca. 21 millioner mennesker, hvilket svarer til cirka 91 procent af den taiwanske befolkning (2020). Guoyu skrives som kinesisk i Kina, blot med traditionelle, ikke-forenklede tegn. I forhold til transskription af kinesisk til latinsk bogstaver bruger man i Taiwan hovedsagelig det såkaldte bopomofo-system, der består af fonetiske symboler til transskription, frem for det mere globalt udbredte pinyin-system, der bruges i Kina.

Guoyu er lingua franca, dvs. fælles kommunikationssprog, og det er det mest brugte sprog i medier, skolerne og Taiwns offentlighed i øvrigt. Men selvom størstedelen af den taiwanske befolkning taler guoyu, er der også mange taiwanere, der derudover taler et andet sprog derhjemme, bla. hoklo-taiwansk, hakka eller et af de formosanske sprog.

En anden form for kinesisk, der tales stadig mere i Taiwan, er hoklo-taiwansk, også blot kaldet taiwansk. Sproget minder om den kinesiske dialekt, minanhua, der bl.a. tales i Kinas Fujian-provins. Hoklo-taiwansk tales af den befolkningsgruppe i Taiwan, som kaldes for hoklo eller hokkien, og som består af efterkommere af kinesiske immigranter fra Sydkina i 1600-tallet. Brugen af hoklo-taiwansk har været stigende siden 1990'erne, da det for mange taiwanere er knyttet til en taiwansk nationalidentitet, som er uafhængig af Kina. Ca. 19 millioner mennesker taler hoklo-taiwansk, hvilket svarer til omkring 82 procent af den taiwanske befolkning (2020).

Hakka-folket, der ikke kun lever i Taiwan, men i hele Østasien, taler også deres eget sprog, hakka. Det tales i dag kun af 1,5 millioner taiwanere, hvilket svarer til omtrent 5 procent af den taiwanske befolkning (2020). Dette til trods for at op mod 4 millioner taiwanere identificerer sig som værende af hakka-afstamning. Hakka hører ligesom hoklo-taiwansk til de sprog, der tilsammen betegnes kinesisk.

Øens oprindelige befolkning, gaoshan, der officielt omfatter 16 etniske grupper, taler de oprindelige formosanske sprog, bl.a. ami og atayal. De formosanske sprog, der har navn efter øens gamle europæiske navn Formosa, udgør en række forskellige sproggrene inden for den austronesiske sprogfamilie og er dermed ubeslægtede med kinesisk.

Omkring 600.000 taiwanere er fra de oprindelige folk og taler et af de 16 oprindelige formosanske sprog. Det svarer ca. 2,6 procent af den taiwanske befolkning.

Taiwans indfødte befolkning har oprindelig bestået af flere grupper end de 16 anerkendte grupper af oprindelige folk i dag. Man ved kun lidt om, nøjagtigt hvilke sprog der blev talt i Taiwan før 1600-tallet. Det står dog klart, at de var formosanske sprog fra den austronesiske sprogfamilie. Sprogforskerne mener endda, at Taiwan er hele denne sprogfamilies oprindelsessted.

I takt med at den store immigration af fattige kinesiske bønder fra Sydkina kom til Taiwan fra midten af 1600-tallet og slog sig ned i den daværende hollandske koloni på den taiwanske sydvestkyst, Hollandsk Formosa, blev kinesisk mandarin og hoklo-kinesisk mere og mere udbredt i det vestlige Taiwan. Denne udvikling fortsatte fra 1683, hvor Taiwan blev indlemmet i det kinesiske kejserrige, og flere og flere kinesere flyttede til Taiwan og fordrev de oprindelige folk op i de østlige bjerge. Kinesisk kultur og de to kinesiske sprog, mandarin og hoklo-taiwansk, blev derfor langsomt Taiwans dominerende sprog.

Efter Taiwan blev en japansk koloni i 1895, blev alle former for kinesisk og formosanske sprog undertrykt og forbudt af den japanske kolonimagt. Den taiwanske befolkning skulle gøres til loyale japanske borgere, og derfor blev taiwanerne pålagt kun at tale japansk, som også blev det eneste undervisningssprog i de taiwanske skoler. Samtidig blev alle steder og byer omdøbt, så de fik japanske navne; fx blev Taipei omdøbt til Taihoku.

Da Taiwan blev indlemmet i Republikken Kina i 1945, valgte Guomindang (GMD)-regeringen at indsætte den hårde Chen Yi (1883-1950) som guvernør af Taiwan. Fra 1945 til 1947 styrede Chen Yi militaristisk med det hovedformål at kvæle alle krav om rettigheder og selvstændighed fra den lokale taiwanske befolknings side. En stor del af denne politik havde en sinificering af den taiwanske befolkning som mål, dvs. den skulle gøre befolkningen kinesisk, og derfor var kun mandarin tilladt i skoler, aviser, bøger og i offentligheden i øvrigt.

Efter GMD tabte den kinesiske borgerkrig til kommunisterne i Kina, flygtede GMD til Taiwan og indførte militær undtagelsestilstand i Taiwan. Under undtagelsestilstanden var det et mål for GMD, at Taiwan skulle omdannes til en mønsterudgave af Republikken Kina, og derfor forsatte man med at undertrykke alle andre sprog end mandarin i den taiwanske befolkning.

Med afskaffelsen af den militære undtagelsestilstand i 1987 blev det lovligt for taiwanerne at identificere sig som taiwanere og ikke kinesere. Det betød også, at hoklo-taiwansk, hakka og de oprindelige sprog blev tilladt igen i det taiwanske samfund, hvorfor flere og flere begyndte at anvende dem i offentligheden, litesom de blev stadig hyppigere i medierne. Mandarin var dog stadig det eneste officielle, nationale sprog

Først i 2017 blev de 16 oprindelige befolkningsgruppers sprog anerkendt som officielle, nationale sprog i Taiwan. Samtidig blev også hakka, hoklo-taiwansk, taiwansk tegnsprog og en særlig dialekt af min kaldet matsu anerkendt som officielle sprog. Taiwan har dermed i dag 21 anerkendte officielle sprog (2026).